Jeg åbnede Eliteshoppen tilbage i februar 2015 under navnet GymSportPro. På det tidspunkt, så jeg, at der var behov for at sælge gymnastikdragter fra Spanien til klubber og foreninger i Danmark.

Lysten og engagementet startede bl.a. da min ældste datter og hendes hold stod med et akut behov for nogle ekstra dragter fra Gimar i Spanien. Siden har jeg fået flere klubber og foreninger med deres designs ind i virksomheden.

I dag har vi skiftet navn til Eliteshoppen, da udvalget er udvidet til løb-, cykel- og svømme-verdenen, udover gymnastiktøj. Nu servicerer vi også klubber/foreninger med deres holdtøj, og hovedbrandet er blevet Craft.

Vores hovedkontor og lager ligger i Fensmark lidt udenfor Næstved, og i år er det flyttet fra privatadressen til et kontor/lager, så der er mere plads til udvalget.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om størrelser mm.

Jeg håber, du lader dig inspirere af vores hjemmeside.